Dit stråtag har mange år i sig. Vi hjælper dig med at forlænge tagets levetid.

Vedligehold og reparation af dit stråtag.

Et stråtag kan holde i mange år. Og ofte længere end du måske tror. Det kræver bare, at du vedligeholder dit stråtag og får det repareret ordentligt, hvis skaden sker.  

Her giver vi dig nogle tips og tricks til, hvordan du maksimerer dit stråtags levetid. Derudover har vi også en løsning klar, hvis dit stråtag trænger til større eller mindre reparationer.

Vedligehold dit stråtag og forlæng dets levetid.

For at dit stråtag holder så mange år som muligt, er der nogle ting, du selv kan være opmærksom på blandt andet blågrønne alger, anden bevoksning og dyreliv.

Mos.

Det er ikke altid nødvendigt at fjerne mos fra dit stråtag, men nogle gange kan mossen blive et problem for dit stråtag og have betydning for tagets holdbarhed. Problemerne kan opstå, hvis fugle piller for meget i mossen og for eksempel gemmer agern som forråd. Her fjerner vi det mekanisk. Der kan også opstå problemer med blågrønne alger – her fjerner vi det både mekanisk og kemisk. Men mos er ikke et problem i sig selv.

Nyt stråtag eller reparation - Stråtag Fyhn. Din tækkemand
Nyt stråtag eller reparation - Stråtag Fyhn. Din tækkemand

Bevoksning omkring dit stråtag.

Vi har fuld forståelse for, at du ønsker træer eller anden bevoksning omkring dit hus. Desværre kan de over tid skade dit stråtag. Ideelt set skal der være 10 meter mellem dit stråtag og bevoksning, der er over 2 meters højde. Hvis det ikke er en mulighed, kan du beskære bevoksningen, sådan at den ikke rører dit stråtag for eksempel under uvejr eller giver mår eller katte adgang til taget. Desuden bør du særligt i efteråret, sørge for at fjerne blade og andet fra stråtaget, så de ikke formulder på dit tag eller blokerer for regnvandets afløb.

Dyreliv omkring dit stråtag.

Når du vælger at få et stråtag, følger der også en masse dyreliv – særligt fugleliv – med; og det er jo skønt. Men. Det kan også slide unødvendigt på dit stråtag. Det kan være svært at minimere fuglenes adgang til taget, men tænk over ikke at have foderbræt eller lignende tæt på taget. For at undgå gnavere, mår og andet bør du minimere dyrenes adgang til loftrummet. Alternativt kan du prøve forskellige husråd til forebyggelse, eller du kan opsætte fælder.

Til sidst er vores anbefaling; nyd alt det skønne dyreliv, der følger med et stråtag.

Nyt stråtag eller reparation - Stråtag Fyhn. Din tækkemand

Trænger dit stråtag til en kærlig hånd?

Hvis du ønsker at give dit stråtag en overhaling, har vi flere løsninger til dig. Vi kan foretage afpudsning eller afklapning af dit stråtag – her vil dit stråtag også blive rettet til med lapper og andet. På den måde fremstår dit stråtag som nyt.

I Stråtag Fyhn foretrækker vi metoden, hvor vi klapper taget med håndkraft. På den måde skåner vi dit stråtag mest muligt i forhold til at klippe spidserne.  Men tøv ikke med at kontakte os og lad os tage en snak om, hvilken metode, der er den bedste til lige præcis dit tag.